MATHIAS
GRIP
Mathias Grip er debutant på den danske scene.
25 år gammel og med en enorm appetit på
musik og den grænseløse
tekst.
På
ord og toner på tværs af tid, sted og
stemning.
Han
har stor respekt for fortidens sange, men vil
alligevel gerne give dem nyt liv på sit
første album.
Resultatet
er blevet en enestående fræk dansk
plade, som kan høres som en rejse langt ud i
fremtiden, men med flotte minder fra en svunden tid
pakket godt ned i bagagen.
Debutalbummet
indeholder ti gamle og solide danske sange, som
Mathias Grip har fundet i Folkehøjskolens
sangbog. Han har komponeret ny musik til teksterne,
som han til gengæld ikke har rørt ved.
Dem finder han nemlig lige så interessante og
vedkommende i dag, som dengang de blev skrevet; og
det vil i de fleste tilfælde sige for mere
end 100 år siden. Det har dog ikke
været nogen nem opgave for Mathias at
udvælge de rigtige tekster, for der var mange
gode at vælge imellem. Men da han
først havde set "pladen" for >sig, kom
der skred i sagerne.
For
mest af alt ville han have et særligt dansk
udtryk frem.
Derfor
indeholder pladen især sange om
sæsoner: Om døgnets og årets, om
dag og nat, og ikke mindst om de fire
årstider, som er så specielt for os
heroppe i nord, som H.C. Andersen så smukt
beskrev i sin fædrelandstekst "I Danmark Er
Jeg Født". Forår afløser vinter
i kalenderen og således også på
Mathias´ debutplade. For næppe har den
sidste tone lydt i Jeppe Aakjærs vintersang
"Sneflokke Kommer Vrimlende", før alt bliver
lysere i Ambrosius Stubs "Den Kedsom Vinter Gik Sin
Gang". Sommeren er lagt i hænderne på
Thøger Larsens ultimative tekst om "Du
Danske Sommer", og endelig vækkes
efteråret til live i Grundtvigs "Nu Falmer
Skoven".
Det er
således nogle af de mest kendte og elskede
danske sange, som Mathias synger. Men udtrykket er
nyt og originalt, for omkring de velkendte ord er
der lagt helt friske musikalske rammer. Mathias har
nemlig komponeret en ny og overvejende elektronisk
musik til samtlige sange, og derved mødes to
verdener på en lidt flabet måde med et
overraskende resultat.
Mangfoldigheden
i "Jeg Elsker Den Brogede Verden" er elegant
udtrykt i et spraglet drum´n´bass
arrangement, og de smukke strygere i "Den Signede
Dag" er med til at farve Grundtvigs ord lyse i
varme og positive nuancer.
I
modsætning hertil er det de store
kræfter, der forløses i "Du Danske
Sommer".
For
med aggressive og metalliske guitarer rammer
Mathias Grip præcist ungdommens
rastløse energi og sexbegær, som
Thøger Larsens klassiske tekst så
smukt udtrykker. Som en direkte kontrast hertil
lader Mathias en svag tværfløjte farve
længslens grå toner i "Det Var En
Lørdag Aften".
Det er
til gengæld anderledes større emner,
der er på spil i Grundtvigs
programerklæring for folkelig oplysning i den
majestætisk smukke "Er Lyset For De
Lærde Blot". Og Jeppe Aakjærs krasse
socialrealisme i "Jens Vejmand" er lige så
aktuel i dag, som dengang han skrev de
tankevækkende ord. Det samme kan siges om H.
V. Kaalunds ord i "Jeg Elsker Den Brogede Verden",
som hylder mangfoldigheden, men som også er
en fest for livet.
På
samme måde som Grundtvigs "Den Signede Dag",
som Mathias Grip med fuldt overlæg har lagt
som albummets sidste sang. Det er således
mange forskellige emner og stemninger, han
berører og fortolker, men teksternes evige
aktualitet løber som en rød
>tråd igennem det
bemærkelsesværdige album.
Rent
musikalsk ligger pladen i et område, som ikke
er helt fremmed for udenlandske kunstnere som Nine
Inch Nails, Chemical Brothers og Underworld, men
der er også visse fællestræk med
ældre navne som fx Test Department. Mathias
Grip har dog sit helt eget udtryk, og derfor lyder
pladen ikke som noget andet. Det er en stor dansk
plade med en særlig dansk tone.
Mathias
Grip er født på Frederiksberg
(opvokset i Lejre ved Roskilde) for 25 år
siden, men bor i dag i Århus, hvor han
studerer musik på
konservatoriet.¨
Selv
om han voksede op i et musikalsk hjem (faren er
sangeren og komponisten Erik Grip) lå det
ikke automatisk i luften, at Mathias skulle blive
musiker.
Han
kom da også først sent i gang, for han
ville også ud at opleve verden og suge
indtryk til sig.
Det er
er derfor på én og samme tid en
både ung og moden debutant, som har skabt
denne plade....selv om Mathias Grip har brugt flere
år på "projektet".
Med
udgivelsen er han glad for at kunne skrive
komponist og fortolker på sit visitkort, men
hvor han er henne næste gang, ved han ikke.
Én ting er dog sikkert: Hans nye musik til
de gamle og elskede ord fra Folkehøjskolens
sangbog er kun det første kapitel af en lang
karriere.
SANGENE
Mathias Grip har selv komponeret musikken til de ti
sange, mens han har fundet samtlige tekster i
Folkehøjskolens sangbog.
Jens
Vejmand (Jeppe Aakjær, 1905)
En
klassiker i dansk musik og mindst lige så
kendt som Barbie Girl.
I en tid før asfalten skrev Jeppe
Aakjær denne socialrealistiske historie som
en kronik til Politiken. Med stor sympati beretter
han om vejarbejderen, og det ironiske og urimelige
i, at denne ikke selv kunne få en sten til
sin egen grav efter at have slidt og slæbt
hele sit liv med netop at hugge sten.
Nu
Falmer Skoven (N.F.S. Grundtvig, 1844)
Grundtvig
skrev efterårssalmen på opfordring af
en præst på Sydsjælland,
som var led og ked af ustandseligt at høre
menigheden synge de samme gamle slagere og derfor
ønskede en ny salme til den kommende
høstgudstjeneste. Salmen er i dag en
evergreen og vores markant populæreste
efterårssang.
Selvskreven når opsamlingsalbummet Absolute
Grundtvig en dag skal kompileres
Jeg
Elsker Den Brogede Verden (H.V. Kaalund, 1877)
Digteren,
forfatteren, fængselslæreren og
dyrevennen Hans Vilhelm Kaalund var et lige
så positivt menneske som vores nyligt
afgåede fodboldlandsholdstræner. Han
hyldede livet som det dyrebareste og skrev ikke kun
om det, men propaganderede utrætteligt for
det i sine historier, skuespil og digte. Og sikkert
også når han sad bag katederet i
Vridsløse.
Dette digt blev hans største hit.
Det
Var En Lørdag Aften (folkevise)
Sangen
behøver ikke mange ord med på vejen,
for alle kender den.
Det er en folkevise, som mange forskellige
kunstnere har kastet sig over i tidens løb.
Det er en af de helt store sange i den danske
sangskat: Evig god, evig aktuel - kort sagt en
evergreen, som ikke engang Paul McCartney kan
skrive dem.
Sneflokke
Kommer Vrimlende (Jeppe Aakjær, 1916)
Nok
et stort og veloplagt hit fra Jeppe Aakjærs
hånd. Han skrev vinterdigtet i 1916, hvor det
blev trykt i hans digtsamling Vejr og Vind og
Folkesind. Årstidsdigtet er en klassiker, og
Aakjærs styrke er især hans
billedrigdom i sproget: Hvem får >ikke
flashbacks til varm chokolade efter
kælketurene i Dyrehaven, når de
hører teksten? Eller måske ligefrem
lyst til en rask lille sneboldkamp?
Den
Kedsom Vinter Gik Sin Gang (Ambrosius Stub,
1700-et-eller andet)
Albummets
markant ældste tekst, men denne
forårssang er også lidt af en
klassiker. Ambrosius Stub (1707-1758) var en glad
fyr, som elskede fest og farver, og derfor blev han
ofte hyret som en moderne DJ, når adelen
skulle forlyste sig. I modsætning til de
fleste andre entertainere dengang skrev han sit
eget materiale, men han forblev ukendt. Havde han
levet i dag, havde han sikkert været
vært i en quiz på tv.
Du Danske Sommer (Thøger Larsen, 1923)
Thøger
Larsens tekst fra 1923 har nogle af de samme
kvaliteter som teksterne i 50´ernes
rock´n´roll musik. Erotikken blomstrer
på en dejlig uskyldig måde,
når han skriver "snart nøgne piger ved
hver en strand" og "en ungdom kun klædt i
solskin og brunet hud". Senere i sommervisen viser
han kløer med linien "vild, vild, vild, er,
skønne sommer, din kraft og ild".
Lige så smuk og kåd, som årets
nyudsprungne studenter, når de danser rundt
om Krinsen på Kongens Nytorv.
Er
Lyset For De Lærde Blot (N.F.S. Grundtvig,
1839)
Teksten
er endnu en af de helt store fra Grundtvigs
hånd. Den kan ses som starten på
landets højskoler, hvor det "jævne"
menneske kunne tillære sig evner og viden som
en modvægt til datidens universiteter og
videregående uddannelser, som var forbeholdt
de rige og de lærde. Med andre ord en
programerklæring for >folkelig oplysning
og uden den tekst, ingen små OBS-indslag
på TV i dag.
I
Danmark Er Jeg Født (H.C. Andersen,
1850)
Hvis
radioens Dansktop havde eksisteret for 150 år
siden, havde H.C. med garanti ligget nummer 1, for
denne tekst er en så let forståelig
kærlighedserklæring til vores land og
vores sprog, at selv dem på bagerste
række kan være med. Mange (også
uden for Odense) har igennem tiden ønsket
den som vores nationalsang, men indtil videre har
Oehlenschlägers Der Er Et Yndigt Land givet
H.C. baglygter.
Den
Signede Dag (N.F.S. Grundtvig, 1826)
Endnu
en tekst signeret good old Grundtvig. Her er han
mere i det muntre hjørne fremfor at agitere
oplysning til borgerne. Teksten er skrevet til en
festlig lejlighed, og den smukke
højtidssalme synges da også især
ved mere festlige komsammener i kirken. En
klassiker og i øvrigt nummer 1 i
højskolesangbogen, men skal ret være
ret, skyldes det vist mere bogens praktiske
inddeling!